Gå tilbage

Media Art Days - Ringkøbing 2024

23. sep - 3. okt 2024

 

Oplev lokal natur og historie gennem kunst i Ringkøbing

I en spændende fusion af kunst og teknologi vil kunstnere fra Danmark, Holland, Tyskland, Østrig og Norge samles til et to-ugers kunstnerophold på Brogården Kulturvæksthus. Her vil de eksperimentere, udvikle og dele deres praksis, mens de undersøger og transformerer Ringkøbing-Skjern-områdets lokale historie, biotoper og flora til fordybende audiovisuelle kunstinstallationer. Arbejdet vil tage form gennem avancerede teknikker som fotogrammetri, digitale mikroskoper, projektioner, lyskunst og rumlige lydlandskaber.

 

Workshop, foredrag og åbne arrangementer

På Brogården Kulturvæksthus vil der dagligt være workshops, foredrag og oplæg fra både kunstnere, kuratorer og specialister. Mange af disse arrangementer er åbne for offentligheden, herunder også gymnasieelever.

Se det fulde program på Brogården her.

 

Gå ikke glip af Jakob Fällings foredrag og udstilling: Blød Data

  • Tid: 25. september kl. 15.00

 

Offentlige kunstoplevelser i Ringkøbing

 Som en del af opholdet kan du opleve en række spektakulære installationer midt i Ringkøbing, som er åbne for alle.

Tid: Fredag 27. og lørdag 28. september kl. 19.00-22.00

 

  • MONAD: Lys- og videokunst af Anastasia Isachsen (Norge)
    Sted: Ringkøbing Havn
    Bemærk forskudt tidspunkt: 20.30 - 22.30

 

  • Krig og kærlighed: Video mapping af Jakob Fälling (Danmark)
    Sted: Ringkøbing Kirke

  • 56° 5’N, 8° 15’O: Audiovisuel installation af Atelier Mejía/Wälz (Tyskland)
    Sted: Estraden på Torvet

  • Unmasking the cycle of life af Sytske Hoogterp (Nederlandene)
    Sted: Algade 7

  • Self Spot: Interaktiv video mapping af Marieke van der Burg (Nederlandene)
    Sted: Algade 8

  • Wait: Installation af Maaike Maaike Meindertsma (Nederlandene)
    Sted: Algade 10 (den tidligere sportsforretning)

  • Running Around at SYB: Video art af Julie Tuinman (Nederlandene/Frankrig)
    Sted: Matas

 

Oplev modeindustrien i virtual reality

X-Ray fashion Upcycled er en virtual reality-oplevelse fra 26 sep. - 3. okt. der fortæller den virkelige historie om tøjproduktion i fast fashion-industrien og dens indflydelse på bæredygtighed.

  • Tid: 26. september - 3. oktober 2024
  • Sted: Materielgården, Enghavevej 45 (ved siden af Generator)

Installationen er arrangeret i samarbejde med Ringkøbing Fjord Teater og Vej og Park.

Læs mere om X-Ray Fashion Upcycled her.

 

En del af Media Art Days

Media Art Days arrangeres af Brogården Kulturvæksthus i samarbejde med Media Art Friesland, Ringkøbing Udviklingsforum, Ringkøbing Handelsforening, Ringkøbing Fjord Teater og støttet af Ringkøbing-Skjern Kommune, Culture Moves Europe, Ringkøbing Kunstråd, Kultursamarbejdet Midt- og Vestjylland, Jens Byskov A/S, Elektronikhuset og Tordrup Ejendomme.